Fødselstanker – Del. 3

Mine tanker og beskrivelser vedrørende mit forløb op til fødslen.
Du kan læse
Del 1. her; https://glitterogleverpostej.momsterblog.dk/2019/10/04/foedslen/
Del 2. her; https://glitterogleverpostej.momsterblog.dk/2019/10/09/saedefoedsel/

Opsummering;
Et mislykket vendingsforsøg endte med at især – Jeg- modvilligt indvilligede i et planlagt kejsersnit.

Fortsættelse..

Jeg græd hele vejen hjem i bilen, og jeg var på ingen måde Okay med den beslutning vi lige havde taget. Vi blev dog enige om at vi lige skulle se tiden an og sove på det, til skuffelsen havde lagt sig lidt. Vi skrev om en sms om forløbet til vores familier der alle ventede på besked om vendingsforsøget, og bad om lidt tid til at sunde os ovenpå beslutningen uden nogle velmenende råd eller holdninger. Resten af dagen forsøgte vi at hygge lidt ekstra med god mad på grillen og en god film. Jeg kunne bare ikke slippe det. Mine tanker blev ved at vende tilbage og jeg græd det meste af dagen og aftenen.

En Second Opinion

Dagen efter bliver vi enige om at vi måtte få en Second Opinion på Hvidovre. Ikke med det formål at håbe på en læge der ville modsige sin kollega, men fordi at vi egentlig følte at det ikke havde været et informeret valg der var blevet taget. Vi havde taget beslutningen midt i en kæmpe skuffelse og følelsesladet situation, uden argumenter for og imod. Kun én læges egen klare overbevisning om hvad der var rigtigt.

Samtalen med den ‘nye’ fødselslæge var en helt anden oplevelse. Hun var en af de garvede med rigtig mange års erfaring, og tog sig alt den tid vi havde brug for. Samtalen tog næsten 50 minutter. Hun gennemgik alle argumenter og ricisi for henholdsvis Sædefødsel og Planlagt kejsersnit. Hun hev statistikker frem og besvarede alle vores spørgsmål med forståelse og empati for især mit ønske om en evt. sædefødsel uden at tilkendegive hendes egen overbevisning.
Vi bad dog selv om hendes helt ærlige anbefaling til sidst. Hendes svar var at ‘ skulle jeg selv tage valget havde jeg valg planlagt kejsersnit’. Hendes begrundelse var dog ikke bygget alene på at jeg var 1. gangsfødende.

En fødselslæges erfaring

Hun begrundede hendes valg med at man ikke kan vide hvilken fødselslæge der har vagten den dag du går i fødsel. Hun havde selv en del erfaring med at tage imod sædefødsler grundet sine mange års erfaring, og ville derfor også selv være helt tryg ved at lade mig forsøge selv. Men hvad nu hvis det var den helt nyuddannede fødselslæge der havde vagten den dag. En der måske aldrig havde været med til en sædefødsel, eller kun havde sparsom erfaring med dette.
En argumentation vi begge to noget bedre kunne forstå.

Hun tilføjede dog til sidst at man i ovenstående tilfælde havde en aftale blandt lægerne, om at man gerne måtte ringe til en af de mere erfarne og høre om de havde mulighed for at komme ind og assistere.
Den tilføjelse blev afgørende for os. Jeg ville have muligheden for at forsøge med en sædefødsel.
Med hendes grundige gennemgang var jeg fuldt informeret og indforstået med for- og imod, og muligheden for at ende i Akut kejsersnit istedet for et planlagt.

‘Planen om ikke at have en plan’

Det planlagte kejsersnit 7 dage før termin blev dog kun rykket, ikke aflyst. Da sædefødslen anses for en risikofødsel tillader man ikke at gå over termin. Derfor blev det planlagte kejsersnit rykket til Terminsdatoen.
På den måde var der en uge mere til at lade hende melde sin ankomst selv, og gjorde hun det ville jeg få lov at forsøge med en sædefødsel.
Det var kompromiset vi alle kunne leve med, med en god mavefornemmelse – og det tætteste på at ‘ikke at have en plan’ vi kunne komme.

Jeg begyndte igen at glæde mig til den dag vi skulle møde vores lille menneske for første gang <3

April 2019

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen