Fra 3 til 2

  • I hverdagen altså
Far skal tilbage på job

Vores lille familie har været så heldige at far havde mulighed for at være hjemme i 4,5 måned. Det har været en kæmpe investering både for os alle som nybagt familie, men især også for vores lille menneskes start på livet. Idag går vi dog fra 3 til 2. Det er far’s første dag på arbejde igen. Han starter i et nyt spændende job og erhvervsmæssige udfordringer – Vi er 2 på matriklen der kommer til at savne ham i hverdagen.

Jeg var inden fødslen egentlig lidt spændt på hvordan vi som par skulle håndtere at være så meget sammen på daglig basis. Vi har været sammen i 6,5 år og boet sammen de 6 af dem, men altid begge haft aktive studie/arbejdsliv. Kunne vi holde det ud oveni manglende nattesøvn, babygråd og lortebleer? Kunne jeg give slip på mit egen selvstændige struktur, og lade være med også?
Alligevel gav det mig også en ro og tryghed for hvad der ventede. Jeg havde jo ingen anelse om hvad det vil sige at have ansvaret for sådan et lille menneske, men jeg vidste vi var 2 om det hele. At ansvaret for den daglige baby’drift’ ikke allerede var mit alene efter 14 dage.

Det vidste sig efterfølgende at der ikke var nogen grund til bekymring. Det har været 4.5 fantastiske måneder, der har været én stor forlænget sommerferie fuld af tid, oplevelser og ro til at opdage hvem vi er som en familie på 3. Vi har været heldige at det samtidigt også faldt sammen med det sene forår og en skøn dansk sommer.
Vi har været fælles om alt. Vi har været fælles praktisk, delt vores bekymringer, og på fuldtid delt oplevelsen af at se vores lille menneske vokse og udvikle sig med lynets hast. Det er nok sidstnævnte der for mig bliver sværest at undvære i dagligdagen. At jeg ikke kan dele den daglige udvikling med ham ‘Live in action’, men må vente med at berette og lade ham opleve til aften og i weekender.

At have været hjemme begge to i den første del af vores lille menneskes liv har haft en stor betydning for hendes relationer til os. Hun har været lige så meget en Far’s pige, som mor’s. Hun har haft 2 primær omsorgspersoner, og det jeg kan ikke lade være med at tænke på hvad hvordan hun mon kommer til at opleve at hun nu må ‘nøjes’ med mig de fleste af døgnets timer. Adapterer hun bare, vil hun savne ham så meget at jeg ikke dur’ når han kommer hjem, eller vil hun knytte sig tættere til mig? Kun tiden kan vise det.

Min egen barselstid bliver naturligtvis også anderledes nu. Vores fælles tid har været spækket med ‘Glitter’. Den har været plastret til i hygge, og oplevelser. Vi har været adskillelige gange i sommerhus, en tur på camping, spist ude, trillet massere af hyggelige ture i det gode sommervejr, besøgt bedsteforældre i tide og utide, og bare nydt at have hvad der føltes som alt tid i verden. Nu vil det hele blive lidt mere ‘Leverpostej’. Men det er også noget af det jeg har set lidt frem til hen imod slutningen af vores fælles barsel. Jeg glæder mig til en lidt mere struktureret dagligdag igen.


Det har været en personlig udviklingsrejse at skulle give lidt slip på mit behov for forudsigelighed og struktur, for både at give plads til den søde far, men også at vende sig til at vores lille menneske jo bare er alt andet forudsigelig. Der er intet der hedder ‘plejer’ og dagsformen kan hurtigt ændre på dagens planer. Så nu må vi se hvor ‘struktureret’ det bliver 😀

Jeg er spændt på hvor ‘hårdt’ det bliver. Både rent fysisk ift træthed osv, da jeg vil naturligt komme til at overtage størstedelen af det praktiske i dagligdagen, samtidigt med at ansvaret for vores lille menneske nu ligger hos mig størstedelen af døgnets timer. Men også mentalt ift. at hverdagen nu vil stå på mere ‘Leverpostej’ end ‘Glitter’ for at få det hele til at hænge sammen.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen